Afsked med Addis Ababa

Det blev en temmelig hektisk afsked med Addis Ababa. Som de fleste af jer, der læser dette, ved, så måtte vi rejse hjem til Danmark et par måneder før planlagt pga. Anes fars død. Det var nogle triste dage, også fordi vi måtte sige farvel til mange søde mennesker, vi har lært at kende i Addis, og som vi ikke vidste, om vi ville se igen. På det tidspunkt vidste vi ikke, om vi ville vende tilbage til Addis efter sommerferien. Specielt afskeden med Genet og Tariqua var hård, både for dem og for os, og vi tænker stadig på dem.

Vi besluttede os for et par uger siden til at blive i Danmark og flytte til Århus. Det har ikke været nemt at træffe den beslutning, men vi tror, at der er mere brug for os her lige nu. Vi har været meget glade for vores tilværelse i Addis Ababa og synes, at det er ærgeligt at skulle afslutte den allerede.

Børnene er glade for at være tilbage i Danmark, men de taler også om vores liv i Addis, og de savner flere ting dernede, især det gode vejr 🙂

Så nu står vi og skal til at genetablere en hverdag i Danmark. Ane har allerede fået en ansættelse på kræftafdelingen i Århus, og det er vi meget taknemmelige for. Jørgen har været til en samtale, og skal snart til en mere, så vi håber der også er et job til ham. Vi kigger også efter et hus i Århus, skole til Elmer og børnehave til Edith og Dagny, forhåbentlig går hele puslespillet op i starten af august.

Tak til alle jer der har tænkt på os og har husket os i deres bønner det sidste års tid.

Besøg fra Danmark

Der er gået lidt tid siden, vi sidst har skrevet her på bloggen, alt for lang tid faktisk. Men så er der så meget mere at skrive om nu.

Ane er blevet færdig med 6 ugers sprogkursus og er begyndt på Bethel Hospital igen. Det har hjulpet lidt på kommunikationen med patienterne, men desværre ikke nok til, at hun kan gå stuegang alene. Hun synes stadig, det er spændende at være på hospitalet, men oplever ikke, at hun bidrager med så meget. Derfor er hun på udkig efter andre meningsfyldte opgaver og er begyndt at kigge på muligheden for at lave noget forskning i tuberkulose. I april er hun for alvor kommet i gang med at arbejde på den svenske klinik, hvor hun er to dage om ugen + ca. 2 tilkaldevagter om ugen. Det er en opgave, der på mange måder giver mere mening, da hun her står alene med patienterne.

Jørgen stoppede med at arbejde for Artic Lake Systems i slutningen af Marts, og har nu haft en måned som arbejdssøgende. Der har dog ikke været tid til meget arbejdssøgning, da børnene havde påskeferie i en uge, og vi havde besøg fra Danmark i de to næste uger. Han befinder sig dog godt med en pause fra arbejdsmarkedet, kun afbrudt af små opgaver for forskellige folk i Danmark.

I de sidste to uger af april havde vi besøg af Miriam og Dan Wejse og deres tre drenge (og deres to iPads ikke at forglemme, som vores børn allerede savner meget). 14 festlige dage, som vi har nydt meget. Vi fik genset nogle steder, vi før har nydt (fx. Lake Langano), og så nogle nye steder (“safari” i Abierta Shala National Park). Det har været spændende for os at vise vores gæster rundt i Addis Ababa og sjovt at opleve, hvor eksotisk byen tager sig ud for folk, der aldrig har været her før, da den for os efterhånden er blevet normal hverdag.

Vi har også haft den store fornøjelse at besøge vores venner Nina og Geir Edvin, der bor i Koffele, 4 timers kørsel syd for Addis Ababa. De arbejder sammen med den lokale menighed i et stærkt muslimsk område, og det var spændende at være i deres hjem og gå tur i byen, hvor der hurtigt danner sig et massivt optog omkring de hvide mennesker på tur. Vi foelte, at vi var kommet til verdens ende, tænk sig kun at have vand i een vandhane i hele huset, og det endda kun hver anden dag, ikke at have strøm dagligt og kun kunne købe kød og grøntsager 1 gang om ugen, når der er markedsdag. Ja, vi er nok ret godt tilfreds med vores liv i storbyen, og må bare beundre dem, der kan leve under mere primitive forhold end os.

Vodpod videos no longer available.

Påske

Vi har fejret påske her i weekenden, selvom det først er påske om en uge i Ethiopien. I dag er det palmesøndag hernede, hvilket bl.a. markeres ved at mange ortodokse går rundt med en flettet hovedbeklædning af palmegrene. Men som sagt så er vi lidt foran, og vi har i dag fejret påskedag med kirke, karrysild, og påskekylling (i mangel af et påskelam). Tusind tak til Jørgens familie for at have bragt karrysilden til Ethiopien ved deres besøg i februar. Børnene blev heller ikke snydt og har spist lidt mere chokolade end de plejer.

Det er lidt specielt at fejre de kristne højtider lidt forskudt fra de fleste andre indbyggere i Addis, men også meget fint at alle de kommercielle ting (påskebryg, påskelørdags kæmpe madindkøb, osv.) er skrællet væk, så vi får lidt tid til at overveje hvad det egentlig handler om. I morges sang vi bl.a. denne salme:

Krist stod op af døde
i påske-morgenrøde,
thi synger lydt og sjæleglad
hans menighed i allen stad:
Ære være Gud i det høje!

God påske til jer der læser med i Danmark!

Vodpod videos no longer available.

Endelig kom der regn

Ikke fordi vi har længtes så meget efter regnen, men jeg er sikker på at alle de landmænd, som bor i området omkring Addis er glade for at det, for første gang siden oktober, er begyndt at regne. Og det regner meget! Så det opleves næsten som om det er blevet efterår hernede, hvilket også er dejligt, da vi næsten havde glemt hvordan det er at have årstider. Det har stort set været 22 grader og skyfrit det sidste halve år.

Elmer og Dagny synes der er meget spændende med alle lynene og tordenbragene, og Edith vil meget gerne ud og hoppe i vandpytter.

Elmer træner

From Mar 31, 2012

Tillykke med quitted job

I går var Jørgens sidste arbejdsdag hos Arctic Lake Systems, og her til morgen var vi på Hilton for at fejre det med deres morgenmadsbuffet. Det lyder måske knap så festligt, men de har luksus produkter som lurpaksmør og tørrede abrikoser, så vi nød det. I dagens anledning havde vi inviteret Ninna, Geir Edvin og deres børn med, og det var ganske festligt, bl.a. fordi de havde skrevet en sang til lejligheden. Den kommer her:

Tillykke med quitted job!

Mel: Postman Per

Computer Jørgen, computer Jørgen, med sin kone og ville børn
Flytter til Ethiopia, skulle jobbe derfra
Men det ble ikke meget, meget sjovt.

Internett det var så veldig tregt
Tålmodigheden varte bare inntil Mars
London, bare tull og fjas
Frihet nå! Jørgen!
Du har quitted job!

Computer Jørgen, computer Jørgen, med sin kone og ville børn
Nå kan du nyte livet, ingen jobbe tider
Måske du nå kan passe våre børn?

Jeg tror det er første gang der er blevet sunget festsange til Hiltons morgenbuffet. Og for en god ordens skyld, skal jeg nævne at det ikke er fordi Ninna og Geir ikke kan stave, de er bare nordmænd (det er hele landet Norge, der ikke kan stave).

Mest billeder af børnene

Vodpod videos no longer available.

I skole

Jeg (Ane) er i gange med den fjerde uge på sprogskolen. Vi sidder fire elever omkring et bord, og de første 3 uger måtte vi ikke sige noget men kun lytte til, hvad vores lærer sagde. Vi er nu kommet til at kunne sige små sætninger som “Jeg er sulten”, “Koen står på bordet” og ” Må jeg bede om en kaffe med mælk men uden sukker”. Kan se, at der er et stykke vej, før jeg kan få styr på en patients sygehistorie, men er dog glad for at have mulighed for at lære noget basal amharisk og dermed kunne forstå lidt mere af, hvad der sker omkring mig.
Det er også hyggeligt og spændende at være på hold med andre udlændinge, der også for nyligt er flyttet til Etiopien. Indtil igår var vi fem på holdet, men desværre måtte en koreansk dame rejse tilbage til Syd-Korea idag, da hendes mor er blevet syg pludselig. Hun er den første koreaner, jeg har haft mulighed for at lære lidt at kende og er en utrolig høflig dame, der hilser på een mange gange om dagen, også når man bare har været en tur på toilet, så er det forfra med håndtryk og kindkys. Jeg er også på hold med Rita, en nonne fra Egypten. Hun er lærer og er kommet her til Etiopien for at undervise i historie og engelsk, men først skal hun gå et år på sprogskolen. Igår var jeg inviteret hjem i hendes bofællesskab til frokost. Må sige, at jeg alvorligt overvejer at blive nonne efter et overdådigt måltid af italienske retter bl.a stegt kanin, spinatlasagne og en skøn chokoladedessert med portvin til. Og efter frokost sover alle til middag undtagen Rita, da hun er den eneste af nonnerne, der er under 70 år.

Elmer er også så småt begyndt at snuse til livet som elev. Idag kom Marianne Korsholm, der er udsendt af Dansk Ethioper Mission til undervisning af to missionærbørn her i Addis, på besøg i hans børnehave. De er sammen gået igang med at knække koden til læsningens gåde. Elmer drømmer om at kunne læse Anders And blade selv, og han lyder til at have nydt den første time med Marianne. I eftermiddag har han fortalt om det underlige bogstave W, der ikke bruges på dansk og derfor ikke er med i ABC sangen, der synges på Tordenskjold melodien… Ja, det giver ikke helt mening måske, undtagen hvis Elmer synger sangen for een.
Marianne vil komme to gange om ugen de næste måneder, og vi ser frem til, at Elmer snart kan læse godnathistorie for sine små søstre.

Fødselsdag og nye muligheder

Der er sket to interessante ting, siden vi sidst skrev her på siden.

Lad os starte med den vigtigste for os: Jørgen har opsagt sit arbejde og stopper ved udgangen af marts. Det var ikke nogen nem beslutning, men der var flere gode grunde til at stoppe. Den vigtigste er, at Jørgen gerne vil arbejde med noget, der er relevant i forhold til at vi bor i Ethiopien. Desuden betød ændringer på arbejdet, at det blev mere udfordrende at arbejde på så lang afstand, og med en relativ dårlig internetforbindelse. Det største ulempe ved opsigelsen er nok den manglende indtægt hver måned, men vi har sparet nogle penge op, så vi regner med at kunne blive her til sommeren 2013, hvor det i forvejen var vores plan at flytte tilbage til Danmark.

Hvad Jørgen så skal lave er stadig uvist, men foreløbig skal han bruge noget tid på at afsøge mulighederne.

I fredags var vi til Kalkidas 4 års fødselsdag (Kalkida er Tarikwas datter). Kalikida fødsel var efter sigende ret hård (detaljerne er lidt uklare grundet Tarikwas engelsk kundskaber), så derfor har Tarikwa længe gerne ville holde en større fest for at sige tak for at fødslen gik godt. Der var inviteret 20 børn og 10 voksne, så der var lidt trængt deres stue, som er 12 kvadratmeter, men meget hyggeligt. Udover gæsterne var, der også inviteret en kameramand til at filme og fotografere festen. Vi synes måske at det er lidt overdrevet for en børnefødselsdag, men Ethiopierne har et eller andet med fester og kameramænd. Når der er bryllup, er det efter sigende kameramanden, der bestemmer, hvordan brudeparret skal agere, og hele turen i limosine igennem byen bliver også filmet.
Derudover var der også 30 mins kombineret søndagsskole undervisning/fødselsdag underholdning ved en dame fra Tarikwas menighed, eller dvs., det tror vi nok, at det var, for det hele foregik på amharisk, så det var lidt svært at følge for os.

Det var en festlig dag, og dejligt endnu engang at nyde godt at den ethiopiske gæstfrihed.

Vodpod videos no longer available.

Besøg

Endelig kom Jørgens familie på besøg. Børnene har talt ned i flere uger i forvejen, vi har snakket meget om, hvad vi skal lave, når de kom på besøg, og om hvilke gaver, de mon havde med. Og det har været et par rigtig gode uger, hvor vi både har haft glæden ved at være værter, men også selv har fået mulighed for at se steder i Ethiopien, vi ikke har set før.

Et par udflugter uden for Addis er det blevet til, både til Woliso, hvor vi bode på Negash Lodge og til en flod nær Koka dæmningen, hvor vi så krokodiller, men desværre ingen flodheste. Vi så både de bedste og væreste sider af ethioperne på de to ture. I Woliso blev vi inviteret ud til en af vagterne, der arbejder her på compounden, men hvis kone og børn bor I Woliso (ca. 2 timer fra Addis, han ser dem normalt kun en gang om måneden, men lønen er bedre i Addis), og der blev serveret injerra og kaffe med popkorn til, så vi var ved revne, og vi var alle glade for den gæstfrihed vagten og hans familie viste os. Helt modsat var vores oplevelse på krokodilleturen, hvor vi oplevede at blive chikaneret af guiden, som ikke var tilfreds med den forudaftalte pris, selvom den svarede til et par dagslønninger i Addis, og det endte med, at vi måtte sætte os i bilerne og køre væk, mens der blev råbt efter os.

De 14 dage er gået alt for hurtigt, og familien er tilbage i Danmark. Det har været dejligt at dele vores hverdag hernede med dem og at opleve, at de lige som os synes, at det er et dejligt land med en hovedsagelig gæstfri og venlig befolkning. Samtidig er vi nok alle blevet mindet om, hvor priviligerede vi selv er, og hvor meget fattigdom der findes hernede.

Vodpod videos no longer available.