Arkiv

Monthly Archives: januar 2012

Så er yngste mand ikke helt så ung længere. Edith fyldte i fredags to år, og er virkelig ved at kunne sætte de to store på plads. Her til aften måtte både Elmer og Dagny se sig overvundet, Elmer efter at have modtaget et knaldhårdt skud i hovedet med en plastik pingvin fra Edith og Dagny efter bid i næsen fra lillesøster.
Men i fredags var de alle tre venner det meste af tiden og nød gaver, kage og at få pølser til aftensmad, hvilket er toppen.

Vodpod videos no longer available.

Vi har fejret jul for anden gang inden for en måned. Det skyldes, at den Ethiopiske jul fejres i starten af januar, og i den anledning var vi inviteret ud til både vores barnepige Genet og hushjælpen Tarikwa (eller Tarikvak, som Dagny siger). Begge dage var menuen fest spisen tibs (oksekødsstrimler) og doro waat (kylling i en speciel sovs, som involverer flere kilo løg), og vi blev selvfølgelig opfordret til at tage mere flere gange. Heldigvis kender vi både Genet og Tarikwa så godt nu, at de ikke synes, det er uhøfligt, at vi siger nej tak efter tredje portion.

Det var første gang, vi besøgte Tarikwa, og vi forstår nu, hvorfor Tarikwa synes, vi har en stor lejlighed, for hun og hendes mand og datter bor i et to værelses hus med udendørs køkken. Derudover bor hendes mor i et lille værelse i en tilbygning. Der er ikke noget at sige til, at huset er godt proppet, og det var lidt kaotisk at have vores børn med derud. Huset har Tarikwa fået økonomisk hjælp til at bygge af nogle tidligere missionærer, som hun har arbejdet for.

Udover maden lagde vi ikke mærke til nogle specielle juletraditioner. Men hvis man er ortodoks kristen (Genet og Tarikwa er evangeliske kristne), er man i kirke hele natten før juledag, og det gik da også lidt udover vores nattesøvn, da der ligger en ortodoks kirke tæt på hvor vi bor.

På compounden har vagterne en tradition med at slagte en ko natten før juledag, og det foregik på lidt gammeldags maner (og ikke specielt dyrevenligt). Ikke noget med boltpistol eller anden hurtig aflivning, men koen døde da til sidst, efter at halsen var blevet skåret over.

For os markede den Ethiopiske jul også, at børnens juleferie var ved at være slut, og det var især Ane glad for, da hun har været hjemme fra hospitalet i hele børnenes juleferie.

Vi kom godt igang med 2012 ved at tage en tur syd på i landet for at slappe af ved Langanosøen. Det er den eneste sø i Etiopien, man kan bade i uden at risikere at blive syg af den onde parasit Bilharzia, der ud over mennesker bruger vandsnegle som levested. Og disse vandsnegle kan ikke leve i Langanosøen, da vandet er brunt, så der kommer ikke noget lys gennem vandet og ned til sneglene (hjemmelavet teori dog, hvis nogen biologer læser med og ved mere, så ret mig gerne). Vi har ladet os fortælle, at den brune farve skyldes et højt mineralindhold i vandet, og det gør unægtelig søen noget mere tiltrækkende at bade i. Det krævede dog lidt overtalelse at få børnene til at hoppe i det brune vand.

Vodpod videos no longer available.

Her til lands gik et nyt år i gang for omkring 3 1/2 md siden, og den etiopiske kalender viser år 2004. Så det var en speciel oplevelse at fejre nytår uden anden fyrværkeri end vores 2 beskedne raketter og nogle stjernekastere. Vi havde besøg af 10 nordmænd og 1 svensker til sammenskuds middag, fiskedam, musikquiz og norske og danske nytårssalmer. Ingen cigarer, 90-års fødselsdag, rørbomber eller øjenskader, men har alligevel en fornemmelse af, at vi nu er gået i gang med et nyt år. Kunne dog overveje at hoppe med på 2004 vognen, så ville vi være nygifte og i starten af 20erne. Lokkende tanke.

Vodpod videos no longer available.

Det køretøj (Toyota Corolla af ukendt årgang, men sikkert ældre end Ane) som har fragtet os sikkert og godt rundt i Addis de sidste tre måneder, er desværre kun til låns til udgangen af denne uge, og derfor har vi været i gang med at købe en bil. Det er endt med at blive en Toyota Corolla fra 2005, hvilket er en god måde at blive integreret i landet, da ca. 50% af de biler man ser på vejene er Corollaer. Bilen er af varianten Executive (hvilket bl.a. ses ved et mindre æstetisk og ret stort klistermærke på højre bagdør), og det dækker over at der er elruder og aircondition (så ikke just en direktør bil).

Det har været en længere process hvor vi har set en del biler undervejs, godt hjulpet af en pensioneret norsk mekaniker (som nærmest var forelsket i toyotaer). Men efterhånden fik vi os tunet ind på model og årgang, og så var det bare om at vælge den rigtige. Desværre har vi ikke haft meget held med at prutte om prisen, selvom vi har forsøgt det bedste vi kunne, så prisen endte omkring 125.000 kr + dvs. ekstra udgifter, mere om det senere. Ja, det er mange penge for en bil med nogen år på bagen, men vi regner ikke med at den falder så meget i værdi.

På selve købsdagen lærte vi et par ting om bilkøb i Ethiopien:

  • Mellemhandleren som formidler kontakten mellem sælger og køber, skal have 2% af salgsprisen af køber. Fair nok at han skal have betaling for sit arbejde, men at det er køber som betaler, kunne han måske godt have nævnt lidt tidligere.
  • At få overdraget en bil tager en hel dag, da man skal besøge en håndfuld kontorer, for at få de rigtige stempler, og et kontor kan man godt besøge flere gange (og så er der selvfølgelig også 1 1/2 times frokost pause).
  • Regeringen skal også have 2% for at ændre registreringsattesten (og det er igen køber der betaler)
  • Man betaler kontant, hvilket føles lidt som at have røvet banken når man forlader den med en plastik bærepose fuld af sedler (største seddel hernede er 100 Birr = 30 kr, og man får desværre ikke beløbet udbetalt kun i 100 Birr sedler)
  • Men endelig har vi bilen, og den er forsikret, og skal til service i morgen, så en længere process er ved at være ved vejs ende.

    Vodpod videos no longer available.