Så er det jul igen, og så er det jul igen…

Vi har fejret jul for anden gang inden for en måned. Det skyldes, at den Ethiopiske jul fejres i starten af januar, og i den anledning var vi inviteret ud til både vores barnepige Genet og hushjælpen Tarikwa (eller Tarikvak, som Dagny siger). Begge dage var menuen fest spisen tibs (oksekødsstrimler) og doro waat (kylling i en speciel sovs, som involverer flere kilo løg), og vi blev selvfølgelig opfordret til at tage mere flere gange. Heldigvis kender vi både Genet og Tarikwa så godt nu, at de ikke synes, det er uhøfligt, at vi siger nej tak efter tredje portion.

Det var første gang, vi besøgte Tarikwa, og vi forstår nu, hvorfor Tarikwa synes, vi har en stor lejlighed, for hun og hendes mand og datter bor i et to værelses hus med udendørs køkken. Derudover bor hendes mor i et lille værelse i en tilbygning. Der er ikke noget at sige til, at huset er godt proppet, og det var lidt kaotisk at have vores børn med derud. Huset har Tarikwa fået økonomisk hjælp til at bygge af nogle tidligere missionærer, som hun har arbejdet for.

Udover maden lagde vi ikke mærke til nogle specielle juletraditioner. Men hvis man er ortodoks kristen (Genet og Tarikwa er evangeliske kristne), er man i kirke hele natten før juledag, og det gik da også lidt udover vores nattesøvn, da der ligger en ortodoks kirke tæt på hvor vi bor.

På compounden har vagterne en tradition med at slagte en ko natten før juledag, og det foregik på lidt gammeldags maner (og ikke specielt dyrevenligt). Ikke noget med boltpistol eller anden hurtig aflivning, men koen døde da til sidst, efter at halsen var blevet skåret over.

For os markede den Ethiopiske jul også, at børnens juleferie var ved at være slut, og det var især Ane glad for, da hun har været hjemme fra hospitalet i hele børnenes juleferie.